Telefonpasning for andre

Telefonpasning er god service

Der er slet ikke tal på, hvor mange stillingsopslag jeg har studeret i det seneste halve års tid. Det er ikke sådan, at jeg er arbejdsløs, men jeg er for længe siden begyndt at kede mig i mit nuværende job som salgsassistent i et firma her i byen.

Jeg synes slet ikke, der er udfordringer nok i mit arbejde i det daglige, og en anden medvirkende årsag til, at jeg gerne vil fine et andet job, er, at vi har et rigtig dårligt arbejdsmiljø i den afdeling af firmaet, som jeg arbejder i. Det har noget at gøre med afdelingslederen, som lider af voldsomme humørsvingninger, så vi medarbejdere aldrig ved, hvor vi har ham.

Min mand har længe sagt, at jeg da bare kan sige mit job op, for vi kan godt i en periode leve af hans løn sammen med den arbejdsløshedsunderstøttelse, jeg selvfølgelig under alle omstændigheder kan hente hjem.

Men jeg bryder mig ikke om tanken om at gå ledig – især ikke nu, da vores børn er blevet voksne og flyttet hjemmefra. Så jeg er egentlig parat til næsten en hvilken som helst slags arbejde, hvis bare jeg kan få nogle gode kolleger og igen opleve et arbejdsmiljø, der er sådan, at man glæder sig til at komme på arbejde hver dag.

I forrige uge var jeg på nippet til at søge et job, der primært handler om telefonpasning for firmaer, men min mand gjorde mig opmærksom på, at hvis manglende udfordringer var en af grundene til, at jeg gerne vil have et nyt arbejde, så er sådan et job nok ikke lige sagen. Det har han selvfølgelig ret i, så jeg har opgivet at leve mit arbejdsliv udelukkende med telefonservice.

Jeg har faktisk for en god måneds tid siden søgt en stilling, som jeg ud fra stillingsopslaget syntes lød meget interessant. Der var tale om en stilling som salgskoordinator i et firma, der handler med reservedele til biler og motorcykler. Med mit nuværende arbejde som salgsassistent gennem en hel del år, synes jeg da selv, at jeg må være kvalificeret til sådan et job.

Det mente den salgschef, som jeg var til jobsamtale hos, vist egentlig også, men jeg blev alligevel sorteret fra med den begrundelse, at en anden ansøger havde lidt bedre kvalifikationer end jeg.

Jeg gætter på, at det var hende, jeg mødte, da jeg var på vej ind til jobsamtalen. Og jeg må bestemt medgive, at hun på nogle områder havde bedre kvalifikationer end jeg. For det første var hun vel omkring 25 år yngre end jeg, og for det andet var hun en ualmindelig køn og velskabt ung dame, så jeg har faktisk en mistanke om, at den slags kan have været udslagsgivende, når det nu var en mand, vi var til jobsamtale hos.

Nå, men jeg bider tænderne sammen og fortsætter med at gå på arbejde hver dag, selv om jeg ikke ligefrem stortrives på jobbet. Jeg fortsætter med at studere stillingsopslag i avisen og på nettet, indtil jeg på et tidspunkt finder det rigtige job.

Telefonpasning for andre
Rul til toppen