Dødsboer

Det er simpelthen det værste arbejde, man kan forestille sig, fortalte en af mine kammerater i fodboldklubben forleden, da han i omklædningsrummet fortalte om et job, han havde haft nogle år tidligere. Han var ansat i et firma, der havde specialiseret sig i at tømme dødsbo på vegne af de efterladte.

Sagen er, forklarede han, at i de fleste tilfælde sørger de efterladte selv for at komme af med det ubrugelige ragelse, der vist altid er i forbindelse med et dødsbo. Men hvis mængden er for uoverskuelig, så er det, at man tilkalder sådan nogle som os til afhentning af affald, og det er i mange tilfælde ekstremt ulækkert at tømme for eksempel et kælderrum, hvor den afdøde har ladet alt muligt ligge og flyde gennem mange år.

Hvis man bare kunne skovle tingene op i en trillebør og køre det ud i en affalds container, ville det nok ikke være så slemt, men mange ting er for store til den procedure, så dem må man have fat i med hænderne, og meget ofte er der tale om ting, der er helt overgroet med mug og andre uhumskheder.

Selvfølgelig havde vi overtræksdragter og handsker på, men alligevel var det ulækkert, for der er også normalt en lidt uhyggelig, muggen lugt ved sådan nogle ting. Og når man så kom hjem om aftenen efter sådan en arbejdsdag, så var det bare med at få tøjet smidt i vaskemaskinen i en fart og selv stå ind under bruseren, for at få den forbandede lugt væk, fortalte han.

Dødsboer
Rul til toppen