Cybersport – Nettet som en sportsgren

Der er meget sport på nettet – og nettet kan bruges til sport

Emballage og samvittighed

Du kender det fra dig selv: Der kommer dage, hvor du bliver meget miljøbevidst. Du beslutter dig for, at du skal genbruge alt det du kan. Lige fra dødkedelige papkasser til tekstiler og gamle møbler. Intet skal smides væk, medmindre det er organisk affald. Og det meste af det ryger til kompost. Du spiser nemlig ikke kød. Og meget af det emballage, som dine fødevarer er pakket ind i er miljøvenlig emballage. Måske lige på nær de der yogurtbægre. Dem vasker du, og de kommer ud i den rigtige skraldebøtte.

Genbrug er det rette

Men der, hvor du før i tiden bare smed papir og paprør ud, har du besluttet, at de skal genbruges. Og ja, når du får endnu en pakke tilsendt, så ved du også, at du får et stykke bobleplast, som også skal gemmes og genbruges. Til hvad? Det ved du ikke. Men det kan sagtens tænkes, at du vil pakke nogle fine krus, som I skal have med i sommerhuset, ikke?

Så vil det jo være skønt at have bobleplast, som du kan vikle om krusene, så de ikke går i stykker under transporten. Det er forstået – men flytter du egentlig ikke bare rundt på et problem, sådan rent geografisk: Fra hjemmet til sommerhuset? Det gør du nok. Du fortæller, at der er mange måder, som du kan genbruge bobleplast på. Og oppe i sommerhuset – når det regner – så kommer de kreative egenskaber frem: Børnene bliver sat til at tegne og male. Bobleplast indgår ofte i nogle af børnenes kreationer, fordi det er sjovt at male med. Det er en måde at genbruge den på. Så der er mening med din galskab. Bobleplasten er derfor ikke problemet. Nej, det er folks egen fantasi, der sætter grænser for, hvad og hvordan de kan genbruge mange af de ting og materialer, vi får ind i vores boliger.

Den praktiske tilgang

Men når du nu er ved at organisere alt, så det er nemt at finde og genbruge, hvordan gør du det så rent praktisk? Papkasser fylder. Også selv om du folder dem ud og pakker dem sammen, så de ligger fladt på en hylde. Har du pladsen? Nede i kælderen? Ok, fint. Ligger der allerede genbrugsmaterialer dernede, eller er det noget helt nyt, du har fundet på? Nej, det skal jeg selvfølgelig ikke blande mig i. Men hvad med alle de her poser af genbrugsplast, som vi får med hjem efter indkøbene i supermarkedet? Hvad genbruger du dem til? Bliver de til skraldeposer, så du slipper for at købe dem?

Eller har du andre gode idéer? Jeg spørger kun, fordi jeg er ikke selv så fantasifuld – eller kreativt anlagt – som du er. Nogle tips vil da blive påskønnet. Det vil jeg gerne indrømme. Vi står jo ofte med en del ny emballage, som vi ikke aner, hvad vi skal stille op med. Og det gør faktisk lidt ondt at smide en frisk papkasse ud. For slet ikke at tale om gavepapir, som vi jo får massevis af, når vi holder fest. Har du nogle gode råd?

Emballage og samvittighed
Rul til toppen