Jeg skal lære noget om foto

For at sige det lige ud, er jeg en amatør med et kamera. Eller rettere, en glad entusiast. I hvert fald får jeg ikke nok udbytte af mit halvdyre digitalkamera. Derfor har jeg besluttet mig for, at jeg skal lære noget. Noget om foto, vinkler, billedbehandling og hvad ved jeg.

Den slags kan man lære på foto kurser. Både i aftenskole-stilen eller de voldsomt dyre semi-professionelle kurser med rasende dygtige undervisere, som lærer fra sig om fotografering i flere dage.

På det kursuscenter, som jeg linkede til, underviser de i en række forskellige kurser i digital fotografering. De har alle som fællesnævner, at de koster kassen, foregår på Ærø (af alle steder i verden) og varer et par dage med overnatning.

Sparegrisen skal altså slagtes, hvis man skal afsted på sådan et. Det kan være, at jeg bare skal tjekke det lokale LOF-katalog for et fotokursus i stedet..

Jeg skal lære noget om foto
Rul til toppen