Det har forskere også vist ved flere lejligheder. Læs f.eks. her om en undersøgelse på amerikanske basketballspillere.

Derfor bør man sikre sig, at f.eks. har en hovedpude, der passer til ens smag og krop. Det er en vigtig faktor i at sove godt og vågne udhvilet næste morgen.

Men puden gør det ikke alene. Det er også vigtigt at købe den helt rigtige, når det gælder køb af senge. Både seng og madras skal passe til dig og din ryg, så du ikke får rygproblemer. For nogle mennesker er en vandseng f.eks. lykken, mens andre slet ikke bryder sig om det underlag. (Bemærk at vandsenge også kan være gode mod astma – måske noget elitesvømmere skal bide mærke i).

Men et er udstyret, noget andet er at bruge det. Så sørg nu for at komme ordentligt tid i seng og få nok søvn.

Vi kan f.eks. lægge ud med husets strygejern. Hvis man nu f.eks. skal stryge skjorter, så kan man gøre det på tid. Den med ugens bedste tid vinder retten til at styre fjernbetjeningen fredag aften. Eller en månedlig konkurrence om, hvem der kan stryge flest skjorter på 10 minutter. Vinderen bestemmer biograffilmen. Der er mange motivationsmuligheder dér. På den måde kan strygebrættet også opfattes som en slags træningsbænk.

I de kommende dage vil her blive introduceret flere sportsgrene, så vi til sidst kan præsentere et helt OL i hus-discipliner. Følg med her og se.

(Og sådan kan det godt være her på bloggen. Jeg dikterer gerne, hvad mine læsere skal gøre.)

Er det tilfældet, og man lider af præstationsangst eller eksamensangst, så bør man overveje at gøre noget ved det og hjælpe sig selv videre.
Det kan man gøre på mange måder.

• Med tankefeltterapi. Det er noget alternativ behandling
• Med coaching. F.eks. gennem en coaching-lydbog mod eksamensskræk.
• Eller ved at følge nogle gode råd fra en studievejleder.

Der er mange metoder, men man skylder i hvert fald sig selv at få gjort noget ved det. Hellere før end siden.

Men det der vakte min opmærksomhed, var de sluttede indslaget med at henvise til, at man kan følge hele Oscar-showet på TV2 Film. Altså en konkurrerende kanal. Prisværdigt, at man for at levere en god service til lytterne ser ud over det sædvanlige navlepilleri med kun at henvise til arrangementer, der foregår på stationer indenfor eget “netværk”.

Men kig ud af vinduet, så kan du godt komme i tvivl. Sporadiske dynger af pakket is og sne og nætter så kolde, at det halve kunne være nok. Det er noget af det, der kan få en til at tvivle på, om det nu egentlig er blevet forår. Det føles lidt mere som vinter. Men på den anden side er der vist også noget med, at der er ca. den samme sandsynlig for sne i marts som i december. I denne vinter har vi så bare fået begge dele i rigt mål.

Så vejret i Danmark forbliver uforudsigeligt og omskifteligt. Måske kommer der rent faktisk forår, før marts er slut? Hvem ved?

Hvis du skulle have lyst til at komme et sted hen, hvor vejret er mere stabilt, så tjek f.eks. Viviro.coms oversigter over billige flybilletter. Der kan man f.eks. finde nogle flybilletter til Thailand eller fly til resten af verden.

Det var nok også at gnide salt i såret at SÅ mange af de danske udøvere endte på nogle af de allersidste pladser. Der var nogle dage, hvor det næsten blev pinligt at være vidne til. Ikke sjovt for hverken de udsendte, for Team Danmark, den olympiske komité eller tv-seere og sportsfans herhjemme.

Nu får vi se, hvordan det går i Rusland om fire år. Så vidt jeg lige kan lure, er der ikke nogle danske talenter på vej frem i en grad, hvor man kan drømme om ædle metaller til den tid.

Derfor er det oplagt at spørge, om sportsfolk kan nyde godt at nogle af alle de nyskabelser i moderne kost og helse, som vi andre kan læse om i aviser, ugeblade og bøger – og se på tv, ikke mindst.

Udgangspunktet er, at den alternative kost vist ikke rigtigt er slået igennem i sportens verden. Der er i hvert fald ikke mange cykelryttere på Atkins-diæter eller fodboldspillere, som har skåret ned på kulhydraterne. Der bliver brændt en masse energi af, når man dyrker seriøs sport, og derfor skal der også en masse energi ind.

Det sker vist heller ikke for tit, at sportsfolk får serveret smoothies af superfood i drikkedunkene, selvom det sikkert kunne være delikat med acai-bær, Eye-Q fiskeolie og godt med hyben og ingefær. Men det kunne måske også medføre et vist behov for en udrensningskur bagefter..

Så længe de store sportsfolk kan præstere, tror jeg altså ikke på, at vi vil se den store kostrevolution komme fra deres side. Der er nok heller ikke mange sportschefer rundt om, som tør gamble med netop deres hold på kostfronten. Det koster jo sikkert fyresedler, hvis man ændrer på den slags, og det ikke virker.

Eller også kan jeg bare oprette et aftenskolekursus og kræve penge af mine kursister for at de kan lære, hvordan man gør.